Hvordan skal vi løse revisionsopgaven fremover?

Revisorens perspektiv

Når kravene til kvalitet og dokumentation stiger, datamængderne vokser, og branchen samtidig oplever udfordringer med rekruttering, bliver spørgsmålet, hvordan vi kan løse revisionsopgaven bedre med de ressourcer, vi har.

Hans fokuserer på fire områder:

  1. Hvordan stigende krav til kvalitet og dokumentation påvirker revisionsarbejdet.
  2. Hvordan bedre processer og mere ensartede arbejdsmetoder kan styrke kvalitet og effektivitet.
  3. Hvordan dataanalyse, automatisering og nye teknologiske muligheder kan understøtte revisionsprocessen og give revisor bedre indsigt.
  4. Hvordan vi udnytter de nye muligheder uden at gå på kompromis med revisors faglige vurdering og ansvar.

De studerende bag kandidatspecialet Fra tal til indsigt – Brugen af dataanalyse i revision kan bidrage med konkrete observationer om mulighederne og barriererne ved at anvende dataanalyse i revisionsprocessen.

Udbytte

Deltagerne får et konkret billede af, hvordan revisionsarbejdet kan udvikle sig, og hvilke muligheder bedre processer, data og teknologi giver for at styrke kvalitet, dokumentation og effektivitet.

Hans Høj Nygaard, Indehaver Skov Revision