Kom i gang med det, der virker
De fleste revisionshuse er forbi spørgsmålet om, hvorvidt de skal bruge AI. Det svære kommer bagefter. To medarbejdere er begejstrede, resten bruger det ikke, og forsøget på at rulle det ud ender som et it-projekt med et års horisont.
Rasmus Madsen er uddannet revisor og var ansat nummer 2 og senere partner i Dinero. I dag hjælper han danske virksomheder med at få AI ud at leve, heriblandt en række huse i revisionsbranchen.
Oplægget tager AI ned til et jordnært niveau tæt på jeres hverdag og processer.
Indholdet:
- Hvilke arbejdsopgaver skal du starte med at ændre?
- Hvad kan du gøre i næste uge?
- Hvorfor skal transformeringen ske indefra?
- Her er de værktøjer jeg anbefaler
Udbytte
Du går derfra med en bedre forståelse af de lavpraktiske AI-opgaver, der skaber værdi, og med mindst én du har lyst til at gå i gang med på mandag.