AI i praksis - fra CFO-erfaring til daglig superkraft i bogholderiet​

Hvordan omsætter man sin erfaring fra CFO i mere end 300 SMV’ere til software, der rent faktisk virker i hverdagen? Og hvorfor var det først med AI, at det blev muligt at bygge noget, også medarbejderne kan og vil bruge?

I dette oplæg inviterer Jesper Holm-Pedersen, partner i REDMARK, deltagerne med ned i maskinrummet på REDMARKs egne AI-løsninger. Med udgangspunkt i den egenudviklede løsning KontrolKompas vises konkrete erfaringer med, hvordan AI kan understøtte kvalitet, overblik og tempo i månedsluk – uden at tage fagligheden ud af hænderne på bogholder og controller.

Derudover gives indblik i andre løsninger, der arbejder med mere “deep thinking”, herunder analyse af indhold på indscannede bilag og anbefalinger til ledelsen.

AI er fuld af hype. Dette oplæg handler om virkeligheden: hvordan AI kan give bogholderen superkræfter – og sende controlleren hjem kl. 12 om fredagen.